Viser opslag med etiketten Tema 1. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tema 1. Vis alle opslag

torsdag den 11. september 2008

Mit design

Header
Min header har jeg valgt, fordi det er et billede jeg selv har taget. Det er en toiletvæg på en bar i København, og i sin tid tog jeg billedet, fordi jeg synes at det var sjovt og inspirerende, at der var malet grafitti helt ned på toilettet.

Farverne
Jeg elsker lyse røde og lilla farver og har valgt dem som mine blog-farver. De viser dermed noget om mig, nemlig at jeg rigtig godt kan lide den lilla farveskala, og at jeg godt kan lide, at bloggen ikke bliver alt for spraglet.
Men jeg kan mærke på mig selv, at farverne ikke er endeligt valgt.

Profilbillede
Mit profilbillede er designet på baggrund af tre tags: "Sød", "alsidig" og "imødekommende". Jordbærret symboliserer "sød", pilen rundt om er et tegn på, at det ikke har nogen fast side og dermed er "alsidig", endvidere danner pilen en glad mund på jordbærret og symboliserer "imødekommende". Farverne på profilbilledet er sort/hvid, og det var fordi, jeg ville gøre det så simpelt som overhoved muligt.

Men alt kan ændres
Min profil og mit design bliver aldrig færdiglavet. Det skal kunne ændres, hvis jeg får en "åbenbarring"en dag! ;)

Når jeg får lavet flere produkter på 46h, vil jeg ændre designet på min blog, så det henvender sig til virksomheder, der muligvis kunne have interesse i at ansætte mig som deres multimediedesigner.

- CB -

tirsdag den 9. september 2008

Manifest

Mit manifest
(Alle ikoner har jeg selv designet til denne opgave)


1. Målgruppen er folk,
der har lyst til at læse om mig.




2. Bloggen er min legeplads.
Det er i orden at udvikle og bevæge sig
og finde ud af, hvad der virker.




3. Bloggen skal udtrykke, hvem jeg er.




4. "Stand on someones shoulders",
og søg inspiration hos andre bloggere.




5. Jeg vil inspirere andre med min blog!
Jeg vil tænke nyt!



- CB -

Mit nye profil billede!

Så er opgaven løst!

Jeg har lavet en brainstorming ud fra de tre tags jeg fik:
sød, alsidig og imødekommende.

Jeg nåede frem til mit nye profilbillede, hvor
jordbærret symboliserer "sød",
pilen rundt om jordbærret symboliserer "alsidig" og
pilen symboliserer samtidigt "imødekommende".
Pilen viser nemlig, at jordbærret drejer rundt, og at det ikke har nogen fast side. Endvidere danner den også en glad mund på jordbærret, hvilket skulle være et udtryk for at jeg er imødekommende.


Jeg synes, at denne opgave var rigtig udfordrende, så det føles rart at opnå et resultat, som jeg føler, at jeg kan være stolt af.

- CB -

søndag den 7. september 2008

3 tags af mine venner

Vi fik til opgave, at (i små grupper på tre personer) beskrive hinanden med tre ord (dvs. tags). Mine tre tags blev:

Sød

Alsidig

Imødekommende

Disse tre tags vil jeg arbejde med, mens jeg udvikler min profil. De skal endvidere danne grundlag for mit kommende profilbillede! :) Nu er min udfordring, hvordan jeg med ét billede kan inddrage alle tre tags så tydeligt, at man udelukkende ud fra billedet kan gætte mine tre tags... Får i nogle ideer, så skriver i endelig ;)